Lean konsulent

Pt. er der stor efterspørgsel efter Lean konsulenter med stor erfaring i Lean administration. Det er nyt for mange, at tage fat i Lean i de administrative processer. Der er også nogle forskelle på Lean produktion og Lean administration. En forskel som ikke alle erkender inden de går ind på kontorerne. Men som de fleste erkender derefter.
Vi kan bare tage spildtyperne. Her er det sjældent hensigtsmæssigt at tale om overproduktion, lager, unødvendige bevægelser o.l. i administrationen. Her er det mere relevant at tale om afbrydelser, utilgængelig viden og overservicering. Det giver meget mere mening for funktionærer og ledere. Og dermed øger vi sandsynligheden for succes.
Der er en del konsulenter på markedet med erfaring og dokumenterede gode resultater inden for Lean administration. Det kan være svært, at finde den rette Lean konsulent i det lidt brogede marked. Så husk at spørge ind til erfaring og resultater. Og husk også at spørge ind til, hvordan konsulenterne arbejder. Det er de færreste mennesker som motiveres af, at få 100 powerpoint slides i timen…

Dette indlæg blev udgivet i Dansk Netværksforum. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.